lørdag den 23. juni 2012

Aarhus Efterskole gik i luften med dette nye navn d. 1. januar 2012.
www.aarhusefterskole.dk

I over 50 år har skolen heddet Unge Hjem.- enten som Unge Hjems højskole - Eller som Unge Hjem Efterskolen. I dag er Unge Hjem-bevægelsen lukket.

Navneforandringen er IKKE en konsekvens deraf, men en konsekvens af det nuværende danske folkekirkelige landskab, som Unge Hjem-bevægelsen gennem 70 år ellers har tilhørt og inspireret.
Tiden rendte fra bevægelsens grundidé om et særdeles de-centraliseret organisations-princip, med mange selv-kørende foreninger rundt om i Danmark. Bygningerne på Brunbakkevej 21 i Højbjerg har ellers udmærket sig som administrativ højborg for bevægelsen.
Bevægelsen tilknytning til og interessen fra det brede folkekirkelige miljø ebbede mere og mere ud, op gennem 80´, 90´ og 00´erne.

Derimod har efterskolen, gennem de sidste 30 år, kunnet fylde "hjemmet" op, hvert år med nye elever, med mod på det at blive en rigtig "Unge Hjemmer"!

Det eneste lille problem har været navnet "Unge Hjem". Det har været et unikt navn, for en bevægelse, men for mange også et intet-sigende navn. Det har gennem tiden givet mange forskellige associationer og i hvert fald har det ikke fortalt noget om skolens geografiske placering.

Efter mange møder med PR-rådgivere og skolens bestyrelse, lærere og bagland, besluttede vi os så for det nye navn - Aarhus Efterskole, der som navnet antyder, fortæller rigtig meget om hvad vi nu vil som efterskole i Aarhus. Vi VIL Aarhus! Vi VIL bruge byen, uddannelses faciliteterne, sports- og kulturarrangementerne, så meget som muligt!

Så søger du en efterskole tæt på storbyen, med masser af musik, teater, kunst og idræt, ja så kig forbi Aarhus Efterskole!

DU er velkommen!


   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar